Det skriver medierne om EM

EM i par-speedway i munkebo

Munkebo: Munkebo Speedway Center bliver den 25. august rammen om EM i Par-speedway.

Det kræver imidlertid lige lidt ombygning at kunne huse det store arrangement.
Læs hele artiklen fra Fyns Stifttidende her 

 

Indvielse krydres med åbning af billetsalg

Når det sidste blad i majkalenderen i morgen er vendt, kan man erhverve sig en billet til EM-semifinalen i speedway for par, som afvikles på Munkebo Speedway Center den 25. august. Det sker lige op til indvielsen af den nye airfence, som den fynske speedwayarena har fået bygget særligt med henblik på EM og andre lignende events i fremtiden.

Nu kan du følge planlægningen af det hæsblæsende speedwaystævne på Munkebo Speedway Center i august, hvor en stor del af den europæiske elite kommer på besøg. Eventen er netop gået i luften med et spritnyt website, hvor du bl.a. fra fredag den 1. juni kan sikre dig en billet til den største speedwayoplevelse på Fyn nogensinde.
”Billetsalget foregår via Fynsbilletten, og vi forventer, at der vil være stor interesse fra start”, fortæller marketingsansvarlig John Rask Nielsen, som glæder sig over samarbejdet med en lokal leverandør også på billetområdet.
Interessen for en plads på de nyopstillede tribuner i det nordøstfynske forventes på trods af, at Dansk Speedway Union endnu ikke har afsløret, hvilke kørere der rent faktisk kommer på grus i Munkebo den 25. august.
”Speedway er jo en festlig tilskuersport, og det her er større end alt, hvad der hidtil har fundet sted på Fyn indenfor sporten”, siger Erik Juhl Mogensen, eventchef i Udvikling Fyn A/S, som støtter arrangementet både økonomisk og med konsulentbistand.


Indvielse af opgraderede faciliteter og afsløring af gavmild bidragsyder

Billetsalgs kickoff er ikke det eneste, der sker i Munkebo her ved indgangen til juni 2012. På lørdag den 2. juni indvies speedwaycenterets nye airfence, tribune og højttaleranlæg nemlig i forbindelse med afvikling af topbraget mellem Munkebo, Kronjylland og Brovst i speedwayens danske 1. division. En opgradering, der var en betingelse for EM-værtsskabet.
I forbindelse med indvielsen afsløres det desuden, hvem der står bag en donation på mere end 800.000, som har sat ekstra bål under drømmene om en yderligere udbygning og modernisering af speedwayanlægget. En udbygning, der skal bane vejen til flere internationale events i stil med EM-semifinalestævnet og endnu større arrangementer.

Mød Munkebo Speedway på Facebook-gruppen ”Et heat af gangen”: http://www.facebook.com/groups/263178700436396/